Sangskolen

Familiekoret

Deltagerne i Sankt Annæ Gymnasiums Familiekor er en broget flok af familie til nuværende og tidligere elever på Sankt Annæ Gymnasium, lærere og andre med tilknytning til skolen, som holder af at synge og have det rart sammen. Vi kan li’ sangen, musikken og samværet. Koret blev oprettet i 2004.

Familiekoret har øveaften onsdage fra 19 – 21 i pigernes sanglokale A103 på Sankt Annæ Gymnasium.

 

Hvem kan være med

Hvis du kan lide at synge og har lyst til at gøre det sammen med andre, er Familiekoret noget for dig. En del af koret har sunget sammen siden korets start, men det er vigtigt at understrege, at der ikke kræves særlige forudsætninger ud over godt humør og lidt stemme i livet. Vi har ikke den samme professionelle kunnen som vores børn, men sangglæden og gejsten fejler ikke noget.

Hvordan kan du blive medlem

Hvis du tror at familiekoret er noget for dig, kan du kontakte et af bestyrelses-medlemmerne (se nederst på siden. Så kan du også få at vide hvornår næste sangaften er. Medlemskab af koret koster pt 650 kr. pr. halvår (løn til dirigent) men alle nye har naturligvis en periode. Så mød op og se om det er noget for dig.

Hvad synger vi

Vi synger mange forskellige genrer: Danske sange og viser, gospels, negro spirituals, evergreens, klassiske korstykker og ej at forglemme gode drikkeviser. Vi søger at komme raden rundt med god musik, der ikke er sværere, end at vi kan synge det ordentligt.

Hvordan er vores øveaftner

Vi starter med opvarmning, så den efterfølgende sang bliver mindre anstrengt.
En gang om måneden fortsætter vi en times tid efter øvningen med i hinandens selskab at hygge os over en kop kaffe på lærerværelset.

Hvornår optræder vi?

Familiekoret optræder 2-4 gange om året ved diverse begivenheder på skolen – eksempelvis syng-sammen-aften og folkeskolens julefest.
Derudover har vi de senere år lavet små koncerter i kirker og beboerhuse.

Hvordan er vi organiseret?

Koret er organiseret som en forening med en bestyrelse på fem medlemmer.
Koret afholder generalforsamling en gang om året. I den mellemliggende periode tager bestyrelsen sig af det praktiske.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af:

Formand Karen Borchersen: karen@borchersen.dk, tlf 21 64 98 27
Næstformand Mette Albret: ma@tds.kk.dk
Kasserer Jannik Landt: jamastib@comxnet.dk
Bestyrelsesmedlem Knud Elm-Larsen: elm.bonde@hotmail.dk
Bestyrelsesmedlem Marianne Munch: marianne.munch@stofanet.dk

» Vedtægter