Sangskolen
Sangskolen
Sankt Annæ Pigekor på Kulturnatten 2018
Sankt Annæ Gymnasiums kor på Kulturnatten 2018

Traditionen tro var Sankt Annæ Gymnasiums kor med på Kulturnatten den 12. oktober i København.

Det var som altid en meget stemningsfuld aften, hvor korene fik lov at optræde for et stort og mangfoldigt publikum i de forskellige kirker, som korene er tilknyttet.

Københavns Drengekor optrådte i Københavns Domkirke og Sankt Annæ Pigekor i Helligaandskirken, mens Sankt Annæ Gymnasiekor, både Koncertkoret og Kammerkoret, optrådte på skift i Koncertkirken. Derudover var vores 5. klasser på Københavns Rådhus og synge.

Sanginspektør Mogens Halken fortæller om Kulturnatten:

”Kirkerne er altid fyldt til bristepunktet og stemningen er uformel med åbne døre, hvor man kan gå til og fra for at høre de forskellige kor. Kulturnatten er derfor en unik mulighed for at vise et større publikum, hvad vi som Sangskole tilbyder København.”

 

Se billeder fra Kulturnatten 2018 her (tryk på billedet for at se det i fuld størrelse):

KALENDER OG NYHEDER