Sangskolen
Sangskolen
Sang i Coronaens tid

Korprojekt med Sys Bjerre

Fællessang efter devicen “sammen hver for sig” under Coronakarantænen er én af de ting, vi vil huske i mange år fremover.

Men på en skole som Sankt Annæ Gymnasium, hvor sangen foregår i korregi, har Coronakarantænen virkelig været en bremseklods for sangudfoldelserne.

Dog er det lykkedes Rytmisk Kor at producere en flot og gribende video, “Tættere på stjernerne”, hvor korsangerne har optaget sig selv, hvorefter lyden er blevet mikset og klippene lagt ind som mosaik.

Hanna Rose Jørgesen, der er korleder fortæller om videoen:

“Musikken er vi sammen om, men i en tid, hvor vi har været spredt for alle vinde, har det været nødvendigt at tænke alternativt, for at bevare fællesskabet om musikken. Rytmisk kor har brugt ugerne med afstand på at indspille Sys Bjerres ”Tættere på stjernerne” – Et nummer om savn og længsel, som er meget beskrivende for elevernes oplevelse af de seneste måneders isolation. Lykken ville, at Sys Bjerre gik med til synge med os. Nu er alle trådene samlet til denne fine video, som vi glæder os over at kunne dele med jer. Alle lydoptagelser og videoer er optaget af eleverne og Sys selv. Nu glæder vi os til at vi igen kan være sammen på skolen og sammen om musikken. ”

 

KALENDER OG NYHEDER